INPUT-OUTPUT-TABEL FOR 2004

I Figur 1 vises, hvordan varestrømmene er i den produktions­baserede tilgang til nationalregnskabet. Produktionen i erhvervene foregår ved, at de enkelte erhverv modtager en række varer og tjenesteydelser fra andre erhverv samt ved import. Varerne forarbejdes til andre varer og tjenester, der leveres videre enten til andre erhverv, hvor de forbruges som råvarer, eller til endelig anvendelse, det vil sige til forbrug, investering eller eksport.

Ved hjælp af input-output-tabeller er det muligt at se varestrømmene. Man kan betragte varestrømmene mellem de enkelte erhverv eller varestrøm­mene fra erhvervene til de endelige anvendelser. Hermed er det ikke blot muligt at følge de økonomiske sammenhænge i økonomien, men også at foretage en række økonomiske analyser og konsekvensberegninger.

I input-output-tabellen i Oversigt 1 er det vist, hvordan varer og tjenester tilgår økonomien ved produktion og import af varer og tjenester. Det fremgår, hvordan varer og tjenester anvendes i økonomien, enten som input i produktionen, til direkte forbrug i den offentlige eller private sektor, som investering eller eksport. Produktionen er fordelt på seks erhverv og anvendelsen på fem anvendelser.

Søjlerne i Oversigt 1 viser, hvilke input de enkelte erhverv modtager. Den første søjle viser fx, at landbrug og fiskeri købte råvarer for 12 mio. kr. fra andre virksomheder i den samme sektor, mens leverancerne af råvarer (fx værftsbesøg for fiskefartøjer) fra fremstillingsvirksomhed udgjorde 45 mio. kr.

I alt købte fiskeri og landbrug råvarer for 241 mio. kr. fra de grønlandske erhverv. Fiskeri og landbrug forbrugte importerede varer for 356 mio. kr., så den samlede tilgang til erhvervet var 597 mio. kr. I dette beløb indgår 3 mio. kr. i varetilknyttede indirekte skatter (netto), hvilket vil sige, at landbrugets og fiskeriets køb af råvarer i 2004 var subsidieret med 3 mio. kr. Landbrug og fiskeri modtog leverancer for 597 mio. kr., men betalte kun 594 mio. kr.

 

Oversigt 1

Input-output tabel for Grønland 2004

 

                                               Input i erhverv                                         

 

Landbrug og fiskeri mv.

Frem-stillings-virksom-hed

Forsynings-virksomhed

Bygge- og anlægsvirksomhed

Markeds-mæssige tjenester

Ikke markeds-mæssige tjenester

I alt

 

                                                   Mio. kr.                                                 

Landbrug og fiskeri mv.

12

760

0

0

116

19

906

Fremstillingsvirksomhed

45

44

1

73

91

11

265

Forsyningsvirksomhed

3

13

18

16

249

18

316

Bygge- og anlægsvirksomhed

1

7

53

33

323

76

492

Markedsmæssige tjenester

165

92

61

228

1.946

492

2.985

Ikke markedsmæssige tjenester

15

3

5

26

23

9

81

Grønlandske erhverv i alt

241

919

139

376

2.747

625

5.046

Import

356

263

143

644

1.587

195

3.188

Samlet tilgang i basispriser

597

1.181

282

1.020

4.334

819

8.234

Varetilknyttede indirekte afgifter

-3

-31

-2

-6

-91

-20

-153

Anvendelse i køberpriser

594

1.150

280

1.014

4.243

800

8.081

Andre produktionsskatter, netto

0

1

1

4

16

2

25

Aflønning af ansatte

533

542

133

820

3.937

895

6.860

Bruttooverskud af produktion og bl.a. indk.

463

-54

133

-101

1.528

97

2.067

Produktionsværdi

1.591

1.639

548

1.738

9.724

1.794

17.033

 

                                           Endelig anvendelse                                     

 

Privat konsum

Offenligt konsum

Brutto-investeringer

Lagerændringer

Eksport

I alt

I alt

 

                                                   Mio. kr.                                                 

Landbrug og fiskeri m.v.

211

0

0

0

473

684

1.591

Fremstillingsvirksomhed

171

0

3

-40

1.239

1.373

1.639

Forsyningsvirksomhed

230

1

0

0

0

231

548

Bygge- og anlægsvirksomhed

0

3

1.242

0

0

1.246

1.738

Markedsmæssige tjenester

2.169

3.410

165

1

995

6.740

9.724

Ikke markedsmæssige tjenester

30

1.675

8

0

0

1.713

1.794

Grønlandske erhverv i alt

2.812

5.090

1.417

-39

2.707

11.987

17.033

Import

1.551

5

424

-77

233

2.137

5.325

Turistindtægter m.v.

-240

0

0

0

240

0

8.234

Varetilknyttede indirekte afgifter

415

0

37

0

-20

431

279

Anvendelse i køberpriser

4.538

5.095

1.879

-116

3.160

14.556

22.637

Anm.: Forsyningsvirksomhed omfatter el-, vand- og varmeforsyning. Markedsmæssige tjenester omfatter tjenester frembragt med henblik på salg. Ikke markedsmæssige tjenester omfatter tjenester, der ikke er frembragt med henblik på egenligt salg. Der er især tale om offentlige tjenester samt tjenesteydelser frembragt af foreninger og organisationer. Beskæftigelsen er i personer pr. år.
Kilde: Grønlands Statistik

 

Oversigt 2

Input-output-multiplikatorer for de endelige anvendelser i 2004

 

Import

Beskæftigelse

 

Andel af endelig anvendelse

Direkte

Direkte og indirekte

Direkte

Direkte og indirekte

 

Procent

Pr. person / mio. kr.

Privat konsum

31,3

34,2

48,2

-

1,4

Offentligt konsum

34,9

0,1

22,2

-

3,1

Inv. maskiner og transportmidler

3,8

77,6

81,6

-

0,5

Inv. bygge og anlæg

8,8

0,0

42,9

-

2,1

Øvrig investering

0,4

2,2

26,0

-

2,2

Lagre

-0,8

66,3

91,5

-

0,4

Eksport

21,7

8,0

37,9

-

1,9

Kilde: Grønlands Statistik

 

Oversigt 1 viser, hvordan de enkelte erhvervs produktionsværdi anvendes. Det kan fx ses, at landbrug og fiskeri i 2004 producerede for 1.591 mio. kr. Af disse blev der leveret råvarer for 760 mio. kr. til fremstillings­virksomheder, specielt til fiskeindustrien. I alt leverede landbrug og fiskeri for 906 mio. kr. til de grønlandske erhverv. Herudover leverede erhvervet for 211 mio. kr. til privat konsum samt for 473 mio. kr. til eksport.

 

Oversigt 3

Input-output for de enkelte erhverv i 2004

 

 

Import

Beskæftigelse

 

Andel af BFI

Direkte

Direkte og indirekte

 Direkte

Direkte og indirekte

 

Procent

Pr. person / mio. kr.

Landbrug og fiskeri mv.

11,2

25,0

30,1

1,6

2,0

Fremstillingsvirksomhed

5,4

12,6

30,9

1,4

2,6

Forsyningsvirksomhed

3,0

26,2

34,8

0,9

1,4

Bygge- og anlægsvirksomhed

8,1

37,1

43,8

1,8

2,2

Handel mv.

13,5

14,4

22,7

2,0

2,5

Transport, post og telekommunikation

13,5

21,8

32,7

1,0

1,7

Finansiering- og forsikringstjenester

9,9

9,9

19,8

1,0

1,6

Offentlige og personlige tjenester

35,5

14,4

22,0

2,6

3,2

Kilde: Grønlands Statistik

 

Figur 1

Varestrømme i det produktbaserede nationalregnskab

 

Med udgangspunkt i input-output-tabellen er det muligt at beregne en række multiplikatorer. Input-output-multiplikatorer er beregninger af de effekter, som en stigning i efterspørgslen vil have. Ved en stigning i det private konsum vil husholdningerne fx efter­spørge flere varer. En del af disse varer importeres, en del leveres af de grønlandske erhverv. Da de grønlandske erhverv skal anvende importerede råvarer for at levere til det private konsum, vil det samlede importindhold i det private forbrug blive større end den umiddelbare import til privat konsum.

I Oversigt 3 er input-output-multiplikatorerne for såvel de direkte som for de samlede effekter på import og beskæftigelse af en stigning i de enkelte endelige anvendelser gengivet. Fx kan det ses, at der af en stigning i det private konsum, vil være 34,2 pct. tilknyttet direkte import, mens det samlede importindhold vil være 48,2 pct. En stigning i det private forbrug på 1 million kr. vil medføre, at der importeres for 342.000 kr. til direkte forbrug, idet den samlede import, inklusive varer og tjenester til produktionserhvervene imidlertid øges med 482.000 kr. Som følge af den øgede efterspørgsel efter produkter fra de grønlandske erhverv vil en stigning i det private konsum på 1 million kr. øge beskæftigelsen med 1,4 person.

I Oversigt 3 gengives input-output multiplikatorer på import og beskæftigelse af en stigning i efterspørgslen efter de enkelte erhvervs output. En stigning på 1 million kr. efter produkter fra fremstillingsvirksomheder vil resultere i en direkte stigning i beskæftigelsen på 1,4 personer. Fremstillingsvirksomhederne vil imidlertid ligeledes øge efterspørgslen efter input fra de andre erhverv, såfremt efterspørgslen fra de andre erhverv også øges. Den samlede beskæftigelse vil dermed ikke blot stige med 1,4 personer, men med 2,6 personer.