INPUT-OUTPUT-TABEL FOR 2004
I Figur 1 vises, hvordan varestrømmene er i den produktionsbaserede tilgang til nationalregnskabet. Produktionen i erhvervene foregår ved, at de enkelte erhverv modtager en række varer og tjenesteydelser fra andre erhverv samt ved import. Varerne forarbejdes til andre varer og tjenester, der leveres videre enten til andre erhverv, hvor de forbruges som råvarer, eller til endelig anvendelse, det vil sige til forbrug, investering eller eksport.
Ved hjælp af input-output-tabeller er det muligt at se varestrømmene. Man kan betragte varestrømmene mellem de enkelte erhverv eller varestrømmene fra erhvervene til de endelige anvendelser. Hermed er det ikke blot muligt at følge de økonomiske sammenhænge i økonomien, men også at foretage en række økonomiske analyser og konsekvensberegninger.
I input-output-tabellen i Oversigt 1 er det vist, hvordan varer og tjenester tilgår økonomien ved produktion og import af varer og tjenester. Det fremgår, hvordan varer og tjenester anvendes i økonomien, enten som input i produktionen, til direkte forbrug i den offentlige eller private sektor, som investering eller eksport. Produktionen er fordelt på seks erhverv og anvendelsen på fem anvendelser.
Søjlerne i Oversigt 1 viser, hvilke input de enkelte erhverv modtager. Den første søjle viser fx, at landbrug og fiskeri købte råvarer for 12 mio. kr. fra andre virksomheder i den samme sektor, mens leverancerne af råvarer (fx værftsbesøg for fiskefartøjer) fra fremstillingsvirksomhed udgjorde 45 mio. kr.
I alt købte fiskeri og landbrug råvarer for 241 mio. kr. fra de grønlandske erhverv. Fiskeri og landbrug forbrugte importerede varer for 356 mio. kr., så den samlede tilgang til erhvervet var 597 mio. kr. I dette beløb indgår 3 mio. kr. i varetilknyttede indirekte skatter (netto), hvilket vil sige, at landbrugets og fiskeriets køb af råvarer i 2004 var subsidieret med 3 mio. kr. Landbrug og fiskeri modtog leverancer for 597 mio. kr., men betalte kun 594 mio. kr.
Oversigt 1
Input-output tabel for Grønland 2004
|
|||||||
|
Landbrug og fiskeri mv. |
Frem-stillings-virksom-hed |
Forsynings-virksomhed |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
Markeds-mæssige tjenester |
Ikke markeds-mæssige tjenester |
I alt |
|
|
||||||
Landbrug og fiskeri mv. |
12 |
760 |
0 |
0 |
116 |
19 |
906 |
Fremstillingsvirksomhed |
45 |
44 |
1 |
73 |
91 |
11 |
265 |
Forsyningsvirksomhed |
3 |
13 |
18 |
16 |
249 |
18 |
316 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
1 |
7 |
53 |
33 |
323 |
76 |
492 |
Markedsmæssige tjenester |
165 |
92 |
61 |
228 |
1.946 |
492 |
2.985 |
Ikke markedsmæssige tjenester |
15 |
3 |
5 |
26 |
23 |
9 |
81 |
Grønlandske erhverv i alt |
241 |
919 |
139 |
376 |
2.747 |
625 |
5.046 |
Import |
356 |
263 |
143 |
644 |
1.587 |
195 |
3.188 |
Samlet tilgang i basispriser |
597 |
1.181 |
282 |
1.020 |
4.334 |
819 |
8.234 |
Varetilknyttede indirekte afgifter |
-3 |
-31 |
-2 |
-6 |
-91 |
-20 |
-153 |
Anvendelse i køberpriser |
594 |
1.150 |
280 |
1.014 |
4.243 |
800 |
8.081 |
Andre produktionsskatter, netto |
0 |
1 |
1 |
4 |
16 |
2 |
25 |
Aflønning af ansatte |
533 |
542 |
133 |
820 |
3.937 |
895 |
6.860 |
Bruttooverskud af produktion og bl.a. indk. |
463 |
-54 |
133 |
-101 |
1.528 |
97 |
2.067 |
Produktionsværdi |
1.591 |
1.639 |
548 |
1.738 |
9.724 |
1.794 |
17.033 |
|
|
||||||
|
Privat konsum |
Offenligt konsum |
Brutto-investeringer |
Lagerændringer |
Eksport |
I alt |
I alt |
|
|
||||||
Landbrug og fiskeri m.v. |
211 |
0 |
0 |
0 |
473 |
684 |
1.591 |
Fremstillingsvirksomhed |
171 |
0 |
3 |
-40 |
1.239 |
1.373 |
1.639 |
Forsyningsvirksomhed |
230 |
1 |
0 |
0 |
0 |
231 |
548 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
0 |
3 |
1.242 |
0 |
0 |
1.246 |
1.738 |
Markedsmæssige tjenester |
2.169 |
3.410 |
165 |
1 |
995 |
6.740 |
9.724 |
Ikke markedsmæssige tjenester |
30 |
1.675 |
8 |
0 |
0 |
1.713 |
1.794 |
Grønlandske erhverv i alt |
2.812 |
5.090 |
1.417 |
-39 |
2.707 |
11.987 |
17.033 |
Import |
1.551 |
5 |
424 |
-77 |
233 |
2.137 |
5.325 |
Turistindtægter m.v. |
-240 |
0 |
0 |
0 |
240 |
0 |
8.234 |
Varetilknyttede indirekte afgifter |
415 |
0 |
37 |
0 |
-20 |
431 |
279 |
Anvendelse i køberpriser |
4.538 |
5.095 |
1.879 |
-116 |
3.160 |
14.556 |
22.637 |
Anm.: Forsyningsvirksomhed omfatter el-, vand- og varmeforsyning.
Markedsmæssige tjenester omfatter tjenester frembragt med henblik på salg. Ikke
markedsmæssige tjenester omfatter tjenester, der ikke er frembragt med henblik
på egenligt salg. Der er især tale om offentlige tjenester samt tjenesteydelser
frembragt af foreninger og organisationer. Beskæftigelsen er i personer pr. år.
Kilde: Grønlands Statistik
Oversigt 2
Input-output-multiplikatorer for de endelige anvendelser i 2004
|
Import |
Beskæftigelse |
|||
|
Andel af endelig anvendelse |
Direkte |
Direkte og indirekte |
Direkte |
Direkte og indirekte |
|
Procent |
Pr. person / mio. kr. |
|||
Privat konsum |
31,3 |
34,2 |
48,2 |
- |
1,4 |
Offentligt konsum |
34,9 |
0,1 |
22,2 |
- |
3,1 |
Inv. maskiner og transportmidler |
3,8 |
77,6 |
81,6 |
- |
0,5 |
Inv. bygge og anlæg |
8,8 |
0,0 |
42,9 |
- |
2,1 |
Øvrig investering |
0,4 |
2,2 |
26,0 |
- |
2,2 |
Lagre |
-0,8 |
66,3 |
91,5 |
- |
0,4 |
Eksport |
21,7 |
8,0 |
37,9 |
- |
1,9 |
Kilde: Grønlands Statistik
Oversigt 1 viser, hvordan de enkelte erhvervs produktionsværdi anvendes. Det kan fx ses, at landbrug og fiskeri i 2004 producerede for 1.591 mio. kr. Af disse blev der leveret råvarer for 760 mio. kr. til fremstillingsvirksomheder, specielt til fiskeindustrien. I alt leverede landbrug og fiskeri for 906 mio. kr. til de grønlandske erhverv. Herudover leverede erhvervet for 211 mio. kr. til privat konsum samt for 473 mio. kr. til eksport.
Oversigt 3
Input-output for de enkelte erhverv i 2004
|
Import |
Beskæftigelse |
|||
|
Andel af BFI |
Direkte |
Direkte og indirekte |
Direkte |
Direkte og indirekte |
|
Procent |
Pr. person / mio. kr. |
|||
Landbrug og fiskeri mv. |
11,2 |
25,0 |
30,1 |
1,6 |
2,0 |
Fremstillingsvirksomhed |
5,4 |
12,6 |
30,9 |
1,4 |
2,6 |
Forsyningsvirksomhed |
3,0 |
26,2 |
34,8 |
0,9 |
1,4 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
8,1 |
37,1 |
43,8 |
1,8 |
2,2 |
Handel mv. |
13,5 |
14,4 |
22,7 |
2,0 |
2,5 |
Transport, post og telekommunikation |
13,5 |
21,8 |
32,7 |
1,0 |
1,7 |
Finansiering- og forsikringstjenester |
9,9 |
9,9 |
19,8 |
1,0 |
1,6 |
Offentlige og personlige tjenester |
35,5 |
14,4 |
22,0 |
2,6 |
3,2 |
Kilde: Grønlands Statistik
Figur 1
Varestrømme i det produktbaserede nationalregnskab
Med udgangspunkt i input-output-tabellen er det muligt at beregne en række multiplikatorer. Input-output-multiplikatorer er beregninger af de effekter, som en stigning i efterspørgslen vil have. Ved en stigning i det private konsum vil husholdningerne fx efterspørge flere varer. En del af disse varer importeres, en del leveres af de grønlandske erhverv. Da de grønlandske erhverv skal anvende importerede råvarer for at levere til det private konsum, vil det samlede importindhold i det private forbrug blive større end den umiddelbare import til privat konsum.
I Oversigt 3 er input-output-multiplikatorerne for såvel de direkte som for de samlede effekter på import og beskæftigelse af en stigning i de enkelte endelige anvendelser gengivet. Fx kan det ses, at der af en stigning i det private konsum, vil være 34,2 pct. tilknyttet direkte import, mens det samlede importindhold vil være 48,2 pct. En stigning i det private forbrug på 1 million kr. vil medføre, at der importeres for 342.000 kr. til direkte forbrug, idet den samlede import, inklusive varer og tjenester til produktionserhvervene imidlertid øges med 482.000 kr. Som følge af den øgede efterspørgsel efter produkter fra de grønlandske erhverv vil en stigning i det private konsum på 1 million kr. øge beskæftigelsen med 1,4 person.
I Oversigt 3 gengives input-output multiplikatorer på import og beskæftigelse af en stigning i efterspørgslen efter de enkelte erhvervs output. En stigning på 1 million kr. efter produkter fra fremstillingsvirksomheder vil resultere i en direkte stigning i beskæftigelsen på 1,4 personer. Fremstillingsvirksomhederne vil imidlertid ligeledes øge efterspørgslen efter input fra de andre erhverv, såfremt efterspørgslen fra de andre erhverv også øges. Den samlede beskæftigelse vil dermed ikke blot stige med 1,4 personer, men med 2,6 personer.